Gruppen har under byggeforløbet gennemført en række konstruktionsændringer, hvoraf de vigtigste er:
Gruppen havde tidligt modtaget oplysninger om, at Europa Aircraft var inde i overvejelser om at flytte venturi'en fra haleplanet og til undersiden af venstre vinge. Dette skulle bevirke større nøjagtighed under bestemte flyvestillinger.
Gruppen har hjemkøbt en venturi i USA og monteret den under venstre vinge. Efterfølgende har Europa fabrikken indført en tilsvarende modifikation.
Oprindeligt er flyet ikke forsynet med navigationslys eller flashlights. Gruppen besluttede dog på et meget tidligt tidspunkt, at flyet skulle udrustes med Anti-collision Nav- og strobelys. Valget faldt på et system fra Wheelen engineering co. inc. i USA.
Den venstre vinge forsynes med rødt lys fremefter og hvidt lys bagud samt strobelight, og den højre vinge forsynes med grønt lys fremefter og hvidt lys bagud samt strobelights. Gruppen har valgt at købe et system med to separate strømforsyninger, der anbringes i vingetipperne helt ude ved lyset. Alternativt havde været een central strømforsyning. Strømforsyningen forsyner strobe-lights med højspænding, og for ikke at få problemer med elektrisk støj, valgte gruppen at anskaffe et system med to separate strømforsyninger, der anbringes ude i hver vingetip tæt på lyset.
På billederne nedenfor er vist lys og strømforsyning:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For at skabe mere plads i bagerummet, har gruppen valgt at indføre enkelte af de modifikationer der er en del af ændringerne til en Europa XS. Modifikationen indebærer, at hattehylden flyttes bagud, og der monteres en vandret plade bagud mod hattehylden. Samtidig flyttes fuel indtaget fra toppen af fuselagen til siden af fuselagen.
På billedet herunder er vist cockpitmodulet set bagfra, efter at hattehylden er skåret væk. Hattehylden limes så igen fast ca. 30 cm bagud.
|
|
|
Gruppen har valgt at installere en elektronisk kapacitiv brændstofmåler. Forberedelsen til montering af denne har stået på et stykke tid. Da brændstoftanken er monteret i cockpitmodulet (piloten læner sig nærmest op ad brændstoftanken), så skulle brændstoftank og cockpitmodul forberedes for montering af brændstofmåleren forinden cockpitmodul og tank blev fastgjort i fuselagen. PÅ nedenstående billede ses den udskæring der er lavet i cockpitmodulet, hvori brændstofmåleren endelig skal placeres.
|
|
|
Gruppen har valgt at udskifte den oprindelige cockpit midterkonsol med den midterkonsol der indgår i Europa XS flyet. Den ændrede midterkonsol giver mere benplads til især pilot, men også til passageren.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
En meget stor beslutning for gruppen var valget af at konvertere flyet fra at være et halehjulsfly konfigureret som et monowheel fly med "outrigger legs" og delvist optrækkeligt hovedhjul, til at være et traditionelt "tri-gears" fly med 2 faste hovedhjul og et næsehjul.
Årsagen til denne beslutning var vedholdende rygter om at monowheel udgaven var særdeles vanskelig at manøvrere i sidevind på jorden, det vil sige under taxi, start og landing. Adskillige havarier vidnede om at der var hold i disse rygter. De samme problemer syntes ikke at være knyttet til den senere udviklede tri-gear model.
Da flybyggegruppen er sammensat af piloter der som individualister har meget forskelligt erfaringsniveau, var gruppen bange for, at skulle bruge kræfter på havarier i forbindelse med manøvrering på jorden, med de deraf følgende lange perioder hvor flyet ikke ville være flyvedygtigt.
Fabrikken var så venlig at tage de returnerede dele tilbage til fuld pris, hvorfor konverteringen kunne gennemføres for ca. 10.000,- kr. Selve arbejdet med konstruktionen og monteringen havde gruppen vurderet til at være af ca. samme omfang.
Konverteringen medfører, at flyet samtidig forsynes med elektriske flaps.
For mere detaljeret beskrivelse af konverteringen, - se venligst siden "Montering af hoved- og næsehjul m.m."
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|