Cockpitmodule og controls

Begyndelsen

I foråret 1999 startede arbejdet med cockpitmodulet.

Dette modul, indeholder styregrejer og controls for aileron og pitch, dvs. al den mekanisme der skal til for at kunne bevæge krængerorsflader og højderorsflader. Desuden sidder pilot og passagerer i dette modul. I modulet skal endvidere monteres bremseanordning, tankvælger, diverse motorgreb, og endelig skal bensintanken monteres i modulet. Når cockpitmodulet er færdigmonteret skal modulet monteres i fuselagen.

Der er tale om arbejde, der ikke nødvendigvis syner af meget, men som kræver omhyggelig bearbejdning og god tid for at opnå den rigtige kvalitet.

Flybyggegruppen har valgt at foretage forskellige mindre ændringer i modulet, der for hovedpartens vedkommende er forbedringer og modifikationer tilbudt af fabrikken, og som er indført i senere udgaver af flyet. De væsentligste modifikationer er, tilvirkning af større bagagerum, udskiftning af modulets midterkonsol, ændret position af tankvælger samt tilføjelse af en elektronisk kapacitiv brændstofmåler.

Men allerførst skal vi lige se modulet og prøvesidde det forinden arbejdet påbegyndes.

Her har Christen Kristensen sat sig i cockpitmodulet og drømmer at det er færdigmonteret

Christen ser ud til at befinde sig godt, og det betyder at arbejdet på modulet kan starte.

Controls

Arbejdet på cockpitmodulet blev påbegyndt i marts måned 1999, og færdigt juni 2000. Som tidligere beskrevet er der tale om et modul, der når det er færdigbearbejdet skal monteres i fuselagen. I modulet sidder pilot og passager. Aileron- og Pitch controls (Krængerors- og højderors styremekanismer) er fundamenteret i cockpitmodulet. Det samme er brændstoftanken, tankvælger og bremsemekanismen. Derfor skal disse mekanismer og systemer laves og monteres forinden cockpitmodulet til sidst kan befæstes i den underste del af fuselagen.

Samtidig med at arbejdet med controls blev påbegyndt påfyldte gruppen brændstoftanken med brændstof og satte den til side til senere brug. Derved opnås, at den nye tank får tid til at "sætte" sig og tilpasse form til en situation hvor tanken er påfyldt brændstof. Det forbedrer tilpasningen, når tanken senere skal monteres i modulet.

For at skabe forståelse for styremekanismerne vises herunder et par skematiske principskemaer.

	På dette billede ses styrepindene (control sticks) og deres fornbindelse til Aileron controls og til pitch controls.
	Det samme billede som ovenfor, men her er der zoomet ind på højderors mekanismen. Den arm der peger skråt opad og fremad er en balance arm, hvor der er fastgjort en balance vægt. Herved sikres, at højderoret i neutral stilling er vægtmæssigt i balance om omdrejningspunktet for højderorsakslen. Samtidig modvirkes flutter (svingninger)
	Billedet viser princippet i krængerorsbevægelserne når styrepinden bevæges fra side til side.

Selve mekanismen der skal befæstiges i cockpitmodulet fremgår af nedenstående skematiske principtegninger.

	Disse dele skal fastgøres på undersiden af cockpitmodulet. Det er styrepind, krængerorskontrol og højderorskontrol.
	Billedet viser cockpitmodulet set nedenfra og bagfra. Det tykke rør er Pitch torque tube, og det tynde er aileron controls.

En detail tegning af en lille del af controls, der viser styrepindens befæstigelse til aileron og pitch controls er vist nedenfor:

Billedet viser befæstigelse af styrepind til aileron og pitch controls.

Det viser sig at være et større arbejde at bygge styre systemerne ind i cockpitmodulet. Arbejdet kræver stor omhygge, meget af arbejdet indebærer, at der skal arbejdes med epoxy og andre lim- og glasfibertyper. Hver gang der limes, kan der ikke laves mere på modulet den pågældende dag. Med byggearbejde en enkelt dag om ugen bruges en del kalendertid.

I agust måned er gruppen dog ved at være færdig med de dele af kontrolsystemerne der skal fundamenteres på cockpitmodulet. Billederne herunder viser hvordan styrepindens bevægelse overføres til krænge- og højderorerne.

	Billedet viser Aileron push rod, og aileron crosslink rod. Ved en drejende bevægelse med styrepinden drejer armen og skubber til aileron styremekanismen gennem et aileron quick connect system, der gør at vingerne kan tages af, og at der er mekanisk forbindelse så snart vingerne sættes på igen.
	Her er pitch torque tube påmonteret. En frem- og tilbagegående bevægelse af styrepinden vil dreje pitch torque tube og føre pitch push rod frem og tilbage, og dermed dreje højderoret. H-profilerne er afstandsstykker der er produceret af krydsfiner og glasfiber. Der har til formål at beskytte styremekanismen mod tanken, der skal anbringes forar.
	Som ovenfor, men nærbillede af forbindelsen til pitch torque tube.

Efter sommerferien i 1999 er gruppen kommet så langt, at vi skal have sat modul og vinger sammen for at tilpasse beslagene og connect systemerne til vingerne, således at når vingerne er påmonteret så må der ikke være nogen form for slør eller slup i forbindelserne. Dette kræver individuel tilpasning af forbindelserne til vingerne. Vi anbringer derfor modulet på højkant og påmonterer vingerne.

	Her ses cockpitmodulet i baggrunden monteret sammen med vingerne der står på højkant
	Cockpitmodulet set tættere på. Monteringen er endnu ikke færdig.

Det sidste der monteres i cockpitmodulet er brændstoftanken. Det kræver en del udskæring tilretning og glasfiberarbejde. På billederne herunder ses tanken monteret.

	På dette billede og det næste billede ses brændstoftanken monteret. Samtlige styremekanismer er monteret. Yderst på mudulet ses et U-formet profil. Her er Aileron quick connect systemet monteret.
	Her ses lidt flere detaljer fra monteringen af styremekanismen. Det ses, at der nu er lavet huller i tanken, og sat forbindelsesslanger på. Tanken er understøttet af glasfiber som ses i højre side, og det kan ses at H-profilerne skal beskytte styremekanismerne mod de berøres af tanken.

Kontrollantbesøg

Tiden er nu kommet hvor cockpit modulet er færdigmonteret og klar til at blive fastgjort i fuselagen. Det er vinter/forår 2000. Forinden skal vi dog have besøg af vor kontrollant, så vi sammen med ham kan gennemgå alle delene, der herefter vil være vanskelige at inspicere. Inspektionen af vort arbejde med cockpitmodulet foretages, og vort arbejde bliver godkendt, hvilket ses af det stempel delene bliver forsynet med.

	Her ses kontrollanten mens han gennemgår vor byggearbejde på cockpitmodulet
	Cockpitmodulet set fra bunden, som det fremvises for kontrollanten. Ledningen er til den elektroniske brændstofmåler.
	Det eftertragtede godkendelsesstempel, som anbragt på cockpitmodulet.